Alt om arabiske instrumenter

Musik har været en del af menneskelige samfund siden forhistorisk tid. Traditioner har altid påvirket hinanden gennem handel, migration, lærdom og kulturelle møder, og musik i den arabiske verden er ingen undtagelse. Regionen rummer mange forskellige lokale og historiske praksisser; derfor findes der ikke én samlet liste, der dækker alle "arabiske instrumenter".

Instrumenter kan blandt andet klassificeres som aerofoner, kordofoner og membranofoner eller andre slagtøjsgrupper. Fløjter hører eksempelvis til aerofonerne, mens lutter og citere er kordofoner. I denne artikel præsenterer vi nogle fremtrædende instrumenter i arabiske musiktraditioner og ser på deres forbindelser til naboregioner.

Hvilke instrumenter bruges i arabisk musik?

Arabiske musikmiljøer bruger mange forskellige instrumenter. Kilderne til musik før den islamiske periode er begrænsede og skal fortolkes med forsigtighed, mens senere tekster, billeder og bevarede instrumenttraditioner giver et mere detaljeret billede. Instrumenterne har udviklet sig i samspil med blandt andet persiske, tyrkiske, byzantinske, afrikanske og middelhavske kulturer. Her er nogle centrale eksempler:

Arabisk oud

Oud er en af de mest kendte lutter i arabiske musiktraditioner. Den har en pæreformet resonanskasse, kort båndløs hals og strenge samlet i kor. Der findes regionale byggestile, blandt andet irakiske og syriske, men modellerne kan ikke afgrænses alene efter moderne landegrænser. Tyrkisk oud og persisk barbat er beslægtede instrumenter med forskelle i blandt andet mål, stemning, konstruktion og klang; de konkrete egenskaber varierer fra instrument til instrument.

Bendir

Bendir er en rammetromme med dybe rødder i Nordafrika, Mellemøsten og omkringliggende områder. Mange modeller har en eller flere snore hen over indersiden af trommeskindet, som tilfører en summende klang, men der findes også varianter uden. Instrumentets størrelse, skind og teknik varierer, og det bruges i både folkelige, klassiske og spirituelle sammenhænge.

Mere om bendir: https://salamuzik.com/blogs/news/what-is-bendir-how-to-play-bendir

Daf

Daf er en stor rammetromme, som især forbindes med iranske, kurdiske og nærliggende musiktraditioner, men beslægtede trommer findes over et meget stort område. Mange dafer har ringe eller kæder på indersiden af rammen. Instrumentfamilien har krydset kulturelle og sproglige grænser gennem århundreder, så daf bør ikke beskrives som tilhørende én enkelt nutidig kultur.

Hvilke traditionelle instrumenter møder man i arabisk musik?

Musikinstrumenter følger sjældent faste grænser. De bliver tilpasset, ombygget og genfortolket, når musikere og repertoire bevæger sig mellem steder. Arabiske musiktraditioner har både påvirket og modtaget påvirkning fra nabokulturer samt fra middelalderens og det tidligt moderne Europas musikmiljøer. Nedenfor er flere instrumenter, som ofte indgår i dette bredere netværk:

Qanun

Qanun er en trapezformet citer med mange strenge, normalt samlet i kor. Den spilles både solo og i ensembler. Små vippearme, kaldet mandaler, gør det muligt at ændre tonehøjden under spillet og tilpasse intonationen til forskellige maqam-traditioner. Beslægtede qanunmodeller bruges blandt andet i den arabiske verden, Tyrkiet, Grækenland og Armenien, med regionale forskelle i mål, stemning og teknik.

Ney

Ney er en endeblæst rørfløjte med en meget lang historie. Arkæologiske fund viser gamle rørfløjter fra regionen, men en direkte og uafbrudt identitet med alle moderne ney-typer kan ikke altid dokumenteres. Arabiske, persiske og tyrkiske ney-traditioner har forskellige mundstykker, blæseteknikker, mål og stemninger. Mange neyfløjter har seks fingerhuller foran og ét tommelfingerhul bagpå, men konstruktionen varierer.

Ved valg af en ney bør røret være modent, tørt og uden skadelige revner. Knudernes afstand, rørets diameter, vægtykkelse og samlede længde skal passe til den ønskede stemning og tradition. Farven alene afgør ikke kvaliteten. En erfaren musiker eller instrumentmager kan hjælpe med at vurdere intonation, respons og mundstykkets udformning.

Du vil måske også synes om: Tyrkiske musikinstrumenter

Santoor

Santoor er et trapezformet hakkebræt, hvor strengene anslås med to lette køller, ofte kaldet mezrab. Instrumentet forbindes især med persiske og sydasiatiske traditioner, mens beslægtede hakkebrætter findes fra Mellemøsten til Europa og Asien. Historiske billeder og tekster viser beslægtede instrumenter, men én enkel oprindelseslinje tilbage til Babylonien kan ikke fastslås sikkert.

En persisk santoor har typisk en trapezformet kasse af træ, broer i rækker og stemmeskruer langs siderne. Antal strenge, broer, toner og mål varierer efter regional type og instrumentmager; tal som 72 eller flere strenge beskriver bestemte modeller, ikke hele familien. Strengene anslås med små trækøller. Det større kromatiske cimbalom er et beslægtet hakkebræt, men ikke blot en "klaverudgave" af persisk santoor. Santoor har en vigtig rolle i persisk kunstmusik og bruges også i andre repertoire- og regionale traditioner.

Der findes mange flere instrumenter i arabiske musiktraditioner end dem, der er nævnt her. Hvis du vil udforske forskellige modeller, materialer og klange, kan du se Sala Muziks udvalg af instrumenter fra Mellemøsten og omkringliggende regioner.

Arabiske instrumenter