Hvad er en Istanbul-lavta? Forskellen på lavta og oud

Navne på lutinstrumenter kan ligne hinanden på tværs af sprog, men de betegner ikke altid det samme instrument. Istanbul-lavtaen, på tyrkisk lavta, er en langhalset, båndforsynet lut fra den osmanniske og post-osmanniske bymusik. Den deler den hvælvede skål og plekterspillet med oud, men hals, bånd, strengelængde, stemning og spilleteknik gør den til et særskilt instrument.

Betegnelsen må heller ikke forveksles med det græske ord laouto, som bruges om beslægtede regionale lutter med egne konstruktioner og traditioner. Istanbul-lavtaens bundne bånd kan placeres til intervaller, der bruges i osmannisk-tyrkisk makampraksis.

Lavtaen bruges både melodisk og som ledsageinstrument. Plekteranslag, ornamentik og rytmisk artikulation tilpasses repertoiret, og instrumentets klang bør ikke reduceres til blot at ligge “mellem oud og tanbur”.

Hvad er en Istanbul-lavta?

Lavtaen har normalt en pæreformet, stavbygget skål, en flad klangbund og en længere hals end oud. Skålens træsorter, stavantal, lydhul, mensur og dekoration varierer efter bygger og model. Bundne, flytbare bånd gør det muligt at tilpasse intonationen til den valgte musiktradition, men de bør ikke flyttes uden en pålidelig reference.

Strengene er organiseret i flere kor, ofte med parrede strenge og et dybere kor, men antal og stemning varierer. Brug derfor et strengesæt, som passer til den konkrete mensur og stemning. Instrumentet spilles typisk med plekter; fingerteknikker kan forekomme, men er ikke den eneste eller definerende standard.

Lavtaens historie

Lavtaen tilhører en stor og gammel familie af lutinstrumenter, men arkæologiske lutter fra oldtidens Mesopotamien kan ikke uden videre identificeres som den moderne Istanbul-lavta. Instrumentets kendte form udviklede sig i et flerkulturelt osmannisk miljø, hvor græske, armenske, tyrkiske og andre musikere og instrumentbyggere udvekslede repertoire, teknikker og byggeskikke.

Istanbul-lavta blev brugt i byensembler og kunne ledsage blandt andet kemençe i fasıl- og underholdningsmusik. Dens rolle og popularitet ændrede sig gennem det nittende og tyvende århundrede. En enkel rejse fra Iran og den arabiske verden via Spanien og Syditalien beskriver ikke denne historie tilstrækkeligt; de europæiske luttraditioner og den osmanniske lavta er beslægtede, men har forskellige udviklingsforløb.

Hvad er forskellen på lavta og oud?

Den tydeligste forskel er halsen. Oud har en kort, båndløs hals, mens Istanbul-lavta har en længere hals med bundne bånd. Det giver forskellige muligheder for intonation, fingersætning og resonans. Begge har en hvælvet skål, men kropsproportioner, mensur, strengekor og stemning er forskellige og varierer desuden mellem modeller.

Antallet af bånd eller intervalplaceringer er ikke universelt fast, og stavantallet i skålen afgør ikke alene instrumenttypen. Ingen af instrumenterne er generelt lettere at spille: oud kræver præcis båndløs intonation, mens lavta kræver fortrolighed med sine bånd, længere mensur og egen plekterteknik. Vælg efter repertoire, lærer, stemning og den konkrete instrumentspecifikation.

Du vil måske også synes om: Hvad er en tamburin?