Typer af håndtrommer og deres fælles kendetegn

Håndtrommer er trommer, der normalt spilles med bare hænder frem for trommestikker, køller eller andre redskaber. De findes i musiktraditioner over hele verden, og næsten enhver kultur har udviklet sine egne former, teknikker og anvendelser.

Man skelner blandt andet mellem håndholdte trommer, der kan spilles med én hånd, og større trommer, som står på gulvet eller hænger foran kroppen og spilles med begge hænder. Rammetrommen er en af de enkleste former og består normalt af en rund ramme med skind på den ene side.

Fælles træk ved håndtrommer

Håndtrommer har i århundreder været brugt ved musikalske opførelser i mange kulturer. Form, størrelse og klang varierer efter region og tradition, og instrumenterne indgår i en lang række musikgenrer.

Det vigtigste fællestræk er, at de kan spilles direkte med hænder og fingre. Slagsted, håndform, tryk og dæmpning giver forskellige toner. I mange områder, særligt i Afrika, Asien og Sydamerika, er håndtrommer tæt knyttet til lokale traditioner. De spilles ved fester, ceremonier og modtagelser, ofte sammen med andre instrumenter. Trommelyd har også været brugt til at sende signaler over afstand. Et tilsyneladende enkelt instrument kan frembringe både kraftige slag og fine, nuancerede klange.

Hvordan virker en håndtromme?

Lyden opstår, når musikeren slår på trommens membran, også kaldet skindet. Håndtrommer findes i mange typer og størrelser, herunder bongoer, congas, djember, doumbeks og tamburiner, og bruges i forskellige musikstile over hele verden.

Håndtrommespil er en spilleteknik, ikke en enkelt instrumentkategori. I princippet kan enhver egnet tromme spilles med hænderne. Udtrykket »håndtromme« bruges undertiden også som synonym for rammetromme, men kategorien er bredere. Nogle håndtrommer har så stor lydstyrke, at de tydeligt kan høres som soloinstrument over et stort slagtøjsensemble.

Forskellige typer håndtrommer

Håndtrommer kan blandt andet inddeles efter deres form. Rammetrommen er en enkel type. Eksempler er den irske bodhrán og tamburinen, som har rødder i Vestasien.

En tamburin består af en ramme, normalt af træ eller plast, og par af små metalbjælder. Bjælderne giver instrumentet en anden klanglig opbygning end håndtrommer uden rasleelementer.

En anden hovedtype er bægertrommen. Det bedst kendte eksempel i mange lande er djembe, en etskindet tromme fra Vestafrika.

Djembe, eller jembe, stammer fra Vestafrika og er en rebspændt, skindbeklædt bægertromme, der spilles med bare hænder. Ifølge Malis bambara-folk kommer navnet fra udtrykket »Anke djé, anke bé«, som betyder »lad alle samles i fred« og beskriver trommens fællesskabsskabende formål.

Congaer og bongoer hører til de rørformede trommer og forbindes især med afrocubanske musiktraditioner. I brasiliansk musik er atabaque en af de mest kendte traditionelle håndtrommer.

Atabaque er en lang afrikansk-brasiliansk håndtromme af træ. Traditionelt kan kroppen fremstilles af brasiliansk jacaranda, og skindet af kalveskind. Et rebsystem omkring kroppen forbinder skindet med en metalring nær bunden. På grund af denne stemmemekanisme kaldes trommen undertiden »atabaque de corda«. Trækiler mellem ringen og kroppen slås ind eller løsnes for at stramme rebene og hæve eller sænke trommens tonehøjde.

En anden type er darbuka, et slagtøjsinstrument, der især bruges i Mellemøsten og på Balkan. Darbukaens grundlyde kaldes ofte dum og tek: Den dybe lyd fra midten danner rytmens fundament, mens den lysere kantlyd bruges til ornamentik og improvisation. Darbuka spilles også ved bryllupper, forlovelsesfester og andre familiefester.

Du vil måske også synes om: Rammetrommer fra forskellige kulturer: Liste med billeder