Persisk setar ZS-302 i høj kvalitet

Materialer:

• Dæk: Morbærtræ
• Krop: Morbærtræ
• Hals: Valnød
• Stemmeskruer: Valnød
• Instrumentmager: Zolghadr
• 2 Mohr

Setar-instrument

Den persiske setar tilhører saz-familien. Den har 25 flytbare bånd og fire strenge. Før islams udbredelse var setaren af persisk oprindelse meget anvendt. Dette strenginstrument, der spilles med plekter og har en karakteristisk klang, tilhører tanbur-familien; kroppen er af træ, strengene af metal, og ben anvendes til dekorationer.

Setaren er et gammelt instrument i persisk klassisk musik. Den er en forløber for Khorasan-tamburen, som regnes for stamfader til alle lutter i østlig kultur. Selvom den persiske setar oprindeligt havde tre strenge, blev en fjerde tilføjet for at tilpasse klangen til spirituel musik. Både antallet af strenge og spilleteknikken på den persiske setar har ændret sig gennem de seneste tre årtier.

Setarens krop består af to dele: en resonanskasse og en lang hals. Kassen fremstilles normalt af valnød eller morbærtræ, mens halsen er af valnøddetræ. Den lange hals har 25 bånd. De er alle fremstillet af tarm. Resonanskassen har en kraftig resonans, der skaber samklang mellem tonerne. Den klanglige harmoni, som erfarne musikere kan frembringe, er et centralt kendetegn ved instrumentet.

Resonanskassen og det lange gribebræt er de to grundlæggende dele af en persisk setar. Den har 4 strenge, og sarpanjeh er afslutningen på det lange gribebræt med fire stemmeskruer. Disse 4 stemmeskruer bruges til at stemme din persiske setar.  Når man ser på stemmeskruernes placering i sarpanjeh, findes der to forskellige udformninger, som kaldes det gamle design og Master Qanbari-designet. I det gamle design står to stemmeskruer lodret på hver side, mens Master Qanbari-designet har alle stemmeskruerne placeret på sarpanjehs to sider. 

Den persiske setar har en sart klang og et toneomfang på næsten 3 oktaver.

Selvom setaren er almindelig i det iranske musikrepertoire, bruges den hovedsageligt som soloinstrument. 

"setar-instrument"