Vigtige trommer og slagtøjsinstrumenter i tyrkisk musik
Slagtøj har længe haft en vigtig rolle i musik, dans, ceremonier og sociale sammenkomster. Instrumenterne skaber ikke kun puls; forskellige slagsteder, håndteknikker, køller og små bækkener giver også tydelige klangfarver. Materialer og byggemetoder har ændret sig over tid, mens mange lokale spilletraditioner er blevet overført mellem generationer.
Når man taler om trommer og slagtøjsinstrumenter i tyrkisk musik, møder man både instrumenter med dybe historiske rødder i Anatolien og instrumentfamilier, der deles med Balkan, Kaukasus, Mellemøsten og Nordafrika. Navne, størrelser og teknikker kan variere efter region og repertoire.
Nogle centrale eksempler er:
- Bendir
- Davul
- Riq
- Darbuka
- Tamburin og andre rammetrommer
Om trommer og slagtøj i tyrkisk musik
Der findes ikke ét enkelt instrument, som kan repræsentere al tyrkisk slagtøjsmusik. Den store dobbeltskindede davul er meget synlig ved blandt andet udendørs dans, bryllupper og processioner, men bendir, darbuka, def, kudüm og andre instrumenter har hver deres rolle. Konstruktionen kan omfatte træ, metal, ler, natur- eller syntetisk skind, snore og stemmesystemer. Hvert instrument kræver sin egen håndstilling, anslagsteknik og rytmiske forståelse.
Hvilke trommer og slagtøjsinstrumenter bruges?
Slagtøj bruges i mange musikmiljøer i Tyrkiet, fra folkemusik og klassisk musik til religiøse og moderne ensembler. Følgende korte beskrivelser viser nogle af de mest kendte instrumentfamilier:
- Bendir
Bendir er en stor rammetromme, som spilles med hænderne. Diameter, rammedybde og skindtype varierer. Nogle modeller har strenge eller seidinge på indersiden, som giver en summende resonans, mens andre ikke har. Spilleren kombinerer dybe centerslag med lysere kantanslag og dæmpning.
- Davul
Davul er en stor cylindrisk tromme med skind på begge sider. Den bæres ofte med rem og spilles med en kraftigere kølle i den ene hånd og en tynd pind i den anden. Kombinationen giver både dybe pulsslag og skarpere rytmiske accenter. Størrelse, skind, spænding og spilleteknik varierer regionalt.
- Riq
Riq er en relativt lille rammetromme med par af metalskiver i rammen. Traditionelle og moderne modeller kan have natur- eller syntetisk skind. Instrumentet spilles med fingre og hænder og kan skifte mellem klare bækkenklange, tørre anslag og resonante trommeslag. Mål og antal bækkenpar varierer efter bygger og model.
- Tyrkisk darbuka
Darbuka er en bægerformet tromme, som kan være fremstillet af metal, ler eller andre materialer. Grundklangene omtales ofte som dum, et dybere slag nær midten, og tek, et lysere kantslag. Yderligere fingeranslag, dæmpninger og ornamenter bruges til at forme rytmen. Teknik og lyd varierer mellem tyrkiske, arabiske og andre regionale spillestile.
Tamburin, def og beslægtede rammetrommer kan have skind, bækkener eller begge dele. De indgår i forskellige folkelige, klassiske og religiøse sammenhænge, og betegnelserne bruges ikke altid ens fra region til region.
Du vil måske også synes om: Traditionelle musikinstrumenters kendetegn
Skriv en kommentar