Forskellen på tyrkisk og egyptisk darbuka

Darbuka er en bægerformet tromme, som bruges i musiktraditioner fra blandt andet Anatolien, Mellemøsten og Nordafrika. Navne som darbuka, doumbek og tabla kan bruges forskelligt efter sprog og region. Betegnelserne tyrkisk darbuka og egyptisk darbuka beskriver derfor almindelige byggestile snarere end to helt ensartede kategorier. Modeller fra forskellige producenter kan afvige i form, materiale, størrelse og klang.

Darbukaens historie

Bægerformede trommer har en lang historie i regionen, men det er vanskeligt at føre den moderne darbuka direkte tilbage til ét bestemt sted eller tidspunkt. Instrumentets former er udviklet gennem flere lokale håndværks- og musiktraditioner. I dag indgår darbuka både som solo- og ensembleinstrument i folkemusik, kunstmusik og populære genrer.

Om tyrkisk darbuka

Mange moderne darbukaer i tyrkisk stil har en krop af aluminium, kobber eller et andet metal og et syntetisk trommeskind. Stemmeskruerne er ofte synlige omkring den øverste kant. Kanten kan være forholdsvis skarp eller tydeligt afgrænset, hvilket påvirker håndstilling og de lyse kantslag. Konstruktionen varierer, og mål bør altid kontrolleres på den konkrete model.

Instrumentet spilles med fingre og hænder og kan placeres under armen eller støttes på låret. Spilleren kombinerer typisk en dyb grundklang fra midten af skindet med lysere kantslag og fingerornamenter.

Om egyptisk darbuka

Den stil, der ofte markedsføres som egyptisk darbuka eller egyptisk tabla, har som regel en afrundet øvre kant. Stemmeskruerne er typisk forsænket eller skjult under kanten, så hånden møder en glattere overflade. Krop og skind kan fremstilles af flere materialer, og klangdybden afhænger af hele konstruktionen, ikke alene af oprindelsesbetegnelsen.

Fælles træk ved tyrkisk og egyptisk darbuka

Begge stilarter er bægerformede håndtrommer og bruger beslægtede grundslag og ornamenter. Moderne modeller har ofte metalkrop og udskifteligt syntetisk skind, mens andre instrumenter kan være bygget af ler og have natur- eller syntetisk skind. Naturmateriale er ikke en forudsætning for en dyb tone; diameter, kropsform, skind, spænding og spilleteknik påvirker alle klangen.

Begge typer kan holdes på låret eller under armen. En stabil og afslappet stilling gør det lettere at spille uden at blokere trommens åbning. Ved længere øvning bør lydniveau og håndbelastning holdes behagelige.

Forskelle på egyptisk og tyrkisk darbuka

De mest synlige forskelle findes ofte ved kanten og stemmeskruerne: egyptiske modeller har typisk en mere afrundet kant med forsænkede skruer, mens tyrkiske modeller ofte har en tydeligere kant og mere synlige skruer. Dette kan ændre følelsen under hånden og gøre bestemte kantslag lettere på den ene konstruktion end på den anden.

Udsmykning som gravering eller perlemorsindlæg kan forekomme på begge typer og siger ikke i sig selv noget om lydkvalitet. Vælg efter størrelse, vægt, kantprofil, skind, stemmemekanisme og den spillestil, du ønsker. Prøv om muligt instrumentet, eller bed en underviser om råd.

Hos Sala Muzik kan du læse mere om darbuka og se de aktuelle modeller.