Iranske trommer og rammetrommer: Daf, tombak og dayereh

Irans musiktraditioner rummer mange forskellige rytmer, klangidealer og lokale instrumenter. Blandt de bedst kendte håndspillede slagtøjsinstrumenter er daf og tombak. Rammetrommer under navne som dayereh, daire og beslægtede regionale betegnelser bruges desuden i Iran, Aserbajdsjan, Kaukasus, Centralasien, Anatolien og på Balkan. Navne, konstruktion og teknik varierer fra område til område.

Det er derfor mere præcist at se instrumenterne som dele af flere nært forbundne traditioner end som én fast liste over „persiske trommer“. Nedenfor får du en introduktion til daf, tombak og dayereh samt de vigtigste forskelle mellem deres form og musikalske rolle.

Om iranske trommer og rammetrommer

Tre relevante instrumenttyper i denne sammenhæng er:

1- Daf

2- Tombak

3- Dayereh og beslægtede regionale rammetrommer

Hvad kendetegner instrumenterne?

1- Daf

Daf er en stor rammetromme med en rund træramme og en membran, som traditionelt kan være af skind, mens moderne modeller også fremstilles med syntetisk skind. Mange dafer har ringe eller kæder på indersiden af rammen, som tilfører en raslende klang. Instrumentet har en vigtig plads i flere iranske og kurdiske musiktraditioner og bruges både i ensemble, sangakkompagnement og religiøse eller ceremonielle sammenhænge.

Dafens mål og rammedybde er ikke universelle. De varierer efter bygger, region og anvendelse. Spilleteknikken kombinerer slag med fingre og hænder, bevægelse af rammen og kontrolleret brug af de indvendige ringe.

2- Tombak

Tombak, også skrevet tonbak eller zarb, er en bægerformet tromme, der står centralt i persisk klassisk musik. Den fremstilles normalt af et udhulet stykke træ og har én membran. Musikeren holder instrumentet vandret eller let skråt over låret og bruger begge hænder på skind og krop.

Tombakens tonesprog omfatter dybe og lyse slag, rulninger, fingerslag og klange frembragt på instrumentets trælegeme. Instrumentet kan ledsage sang og melodiinstrumenter, indgå i ensembler og spilles solo. Musikalsk kvalitet afhænger af timing, klang, frasering og samspil – ikke af en bestemt sololængde.

3- Dayereh

Dayereh er en mellemstor rammetromme, ofte med små metalringe eller bjælder i rammen. Beslægtede instrumenter og navne findes i Iran, Aserbajdsjan, Afghanistan, Kaukasus, Centralasien, Anatolien og på Balkan. Betegnelsen „aserbajdsjansk dayereh“ beskriver en regional tradition og bør ikke uden videre bruges som synonym for alle iranske rammetrommer.

Konstruktionen kan bestå af en træramme med natur- eller syntetskind, men materialer, størrelse, ringe og fastgørelsesmetode varierer. Instrumentet bruges blandt andet til dans, folkemusik, sangakkompagnement og ensemblespil. Teknik og rytmisk repertoire bør læres inden for den relevante lokale tradition.

Fælles træk og vigtige forskelle

Daf og dayereh tilhører rammetrommefamilien, mens tombak er en bægerformet tromme. Alle tre spilles primært med hænder og fingre, men greb, anslag, klang og musikalsk funktion er forskellige. Køller hører til andre regionale trommetyper og er ikke den normale grundteknik på disse tre instrumenter.

Traditionelle membraner kan fremstilles af dyreskind, mens syntetiske alternativer er almindelige på mange moderne instrumenter. Naturskind reagerer mere på temperatur og luftfugtighed. Ringe, bjælder og andre metaldele kan skabe ekstra resonans, men de forekommer ikke på alle modeller.

Iran rummer mange etniske, sproglige og lokale musiktraditioner, og landets slagtøj kan ikke reduceres til tre instrumenter. Dohol, naghāreh og flere lokale trommer har også vigtige roller, men adskiller sig i konstruktion og spilleteknik. Instrumentnavne krydser desuden moderne landegrænser, så oprindelse og ejerskab bør beskrives med regional nuance.

Når du vælger et instrument, bør du undersøge den musiktradition, du vil spille, og sammenligne størrelse, vægt, membran, ringe, spænding, ergonomi og tilgængelig vedligeholdelse. En lærer eller erfaren musiker kan hjælpe med at vælge en model, der passer til repertoire og teknik.