Alt, hvad du bør vide om cumbus-mandolinen

Cumbus-mandolinen kombinerer mandolinen fra vestlig musik med en krop af metal. Som en af cumbus-familiens varianter er cumbus-mandolinen et forholdsvis nyt instrument blandt tyrkiske musikinstrumenter. Med sine forskellige klange og øvrige egenskaber har cumbussen ydet et væsentligt bidrag til Tyrkiets musikkultur.

På den del af cumbussen, som kaldes klangbunden, sidder en plastmembran. Alle strengene spændes over dette materiale. Hvis membranen ikke er spændt korrekt, kan instrumentet miste stemningen, eller tonen kan ændre sig, når man trykker med hånden, så det lyder ustemt. Hvad er cumbus-mandolinens historie? Læs videre for at lære mere om denne instrumenttype.

Hvad er en cumbus-mandolin?

Cumbus-mandolinen minder om andre mandoliner, men har den ekstra klang og de egenskaber, der kendetegner cumbus-instrumenterne. Cumbus-mandolinens egenskaber omfatter:

• Holdbarhed
• Mulighed for at justere strengenes højde med en skrue
• Nem udskiftning af membranen, når det er nødvendigt

Cumbussens særlige kendetegn er aluminiumsskålen, som resonerer med lyden og giver instrumentet dets karakteristiske klang.

Cumbus-mandolinens vigtigste kendetegn er ligeledes aluminiumsskålen, der fungerer som resonator. Membranen på en cumbus er normalt af plast og undertiden af naturlæder. En cumbus cura kan justeres fra en lav til en høj indstilling, og der findes også andre indstillinger. Skruen, der forbinder skålen og halsen, skal desuden justeres for at ændre strengenes højde og klangfarve.

Cumbus-mandolinens historie

Cumbus-mandolinen er et moderne tyrkisk strengeinstrument. Den blev udviklet i 1930 af Zeynel Abidin Cumbus (1881–1947) som et lutlignende instrument, der kunne høres i et større ensemble.

Instrumentkroppen er formet som på en amerikansk banjo med en buet resonatorskål af aluminium og en klangbund af skind. Selvom instrumentet grundlæggende er udformet som en lut, kan det omdannes til andre instrumenttyper ved at montere forskellige halse og strenge.

Standardcumbussen er båndløs, mens guitar-, mandolin- og ukuleleudgaverne har gribebræt med bånd. Halsen kan justeres, så musikeren ved hjælp af en skrue kan ændre halsens vinkel i forhold til strengene. En model fremstilles med resonatorskål af træ, hvilket giver en mindre metallisk og blødere klang.

Cumbussen blev særligt populær i 1940'erne og 1950'erne. De forskellige kropstyper gør det muligt at anvende instrumentet på særlige måder i mange musikgenrer. Trods sine mange fordele fik cumbussen ikke den plads i Tyrkiet, som den kunne have haft, og den blev hovedsageligt brugt som folkeinstrument. Den mere dominerende tyrkiske musik på den tid kan have påvirket instrumentets udbredelse.

Hos Sala Muzik ønsker vi at give dig den bedst mulige service. Følg os for at lære mere om cumbus-mandolinen og andre instrumenter fra Mellemøsten, se vores produkter og finde dit instrument. Følg os for flere oplysninger om musikinstrumenter.